Alle billeder – klik her
Topkapning af kastanje, Hillerød Golfklub – December 2016
Cirka 15 meter høj kastanje, skulle nedtages. Træet, som var af dårlig vitalitet og allerede flere steder delvis råd, hældte indover klubbens bygninger. Grundet fare som at risikere at vælte i en storm, skulle træet tages ned.
– Opgaven blev udført i samarbejde med Nødebo Træpleje v/Jimmi Andersen
Topkapning af ahorn vha. nedfiring, Hedehusene – November 2016
Svær, udfordrende, men ikke mindst sjov opgave. Cirka 25 meter højt ahorntræ, omgivet af bygninger skulle nedtages.
– Opgaven blev udført i samarbejde med JF Træpleje v/Johannes Fonvig
Topkapning, Helårshus i Kulhuse – Juli 2016
Tre grantræer, ca. 13 meter høje, inden for 3 meters afstand af huset, ved siden af terrasen. Alle blev topkappet, pga. nær belliggende planter og buske, og det ene træ hældte ind mod huset.
Fælding og beskæring, Sommerhus i Gilleleje – Juli 2016
Fire træer blev lagt ned, to af dem nær huset og et træ blev beskåret. Det hele for at give mere lys på terrassen og i haven. Efterfølgende er der blevet stubfræset.
Alt grenaffald og stammer blev kørt ud til vejen med minilæser, hvor det blev hentet af lastbil med grab.
– Opgaven blev udført i samarbejde med JF Træpleje v/Johannes Fonvig
Topkapning af lærketræ, Villa i Virum – Maj 2015
Lærketræ skulle fjernes helt, det hældte ind over bagboen og et skur. Da bagboen var rigtig glad for hans græsplæne, måtte alle dele af træet fires ned, så der ikke kom mærker i græsplæne eller skur.
Træfældning, Spejderhytten Harebo i Uvelse – Marts 2014
Fældning skete med wiretræk, som en ekstra sikkerhed, for at træet væltede væk fra hytten og resten af træerne. Hytten er lige udenfor billedet til venstre.
Der skulle fælles træer i forbindelse med hyttens udvidelse.